Aktuelt
Pressemeddelelse:
Erik Færgemann A/S i Odense køber aktiviteterne i Manoterm Århus.
Dir. Ernst Jørgensen og fru Lis, har valgt at gå på pension!
Det betyder at de har besluttet at afhænde firmaet, for at kunne nyde et velfortjent otium.
Firmaet er solgt pr. 1. september 2005 til Firmaet Erik Færgemann A/S, som ejes og ledes af dir. Bent Chr. Hansen.
Erik Færgemann A/S blev købt for små tre år siden og omdannet til et A/S for at fortsætte i samme ånd og stil som tidligere.
Manoterm har forhandlingen af ENFM´s produkter fra Holland, hvor der i programmet indgår de kendte Manotermometer som anvendes for en stor dels vedkommende i VVS-branchen. Men den væsentligste årsag til købet af Manoterm er ENFM´s store program til industrien.
Programmet spænder meget vidt og dækker næsten alle tænkelige applicationer som man kan forestille sig til automatik-og proces løsninger.
Således tilbydes rustfrie manometer i det man kalder kemi udførelse i størrelse op til 160 mm.
Man tilbyder hele spekteret af manometer, såsom rørfjeder, kapselfjeder og pladefjeder som måleprincip.
Disse løsninger kan så kombineres med forskellige trykmembraner.
Desuden venter vi os en hel del af det store program af industri-termometer som ENFM også tilbyder.
I de 18 år som Ernst Jørgensen har drevet Manoterm er lykkedes at få navnet ENFM slået rigtig godt fast hos mange kunder både hos industrien, men også hos VVS-grosisterne.
Firmaet Erik Færgemann A/S har altid levet op til den målsætning: at kunne levere fra dag til dag!
Dette ønsker vi også at kunne med Manoterm produkterne fra ENFM.
For at kunne leve op til den målsætning, er det nødvendigt med et lager af en vis størrelse, så man ikke kommer i klemme med leveringstider.
Dette råder vi over her i Odense, hvor vi samler alle produkterne, slutter Bent Chr. Hansen.
Odense den 4. oktober 2005
|